Samlet galleri for medlemmerne i Granitklubben


Søgning

Søg på websitet

Sponsor

Granitklubben er sponsoreret af Tuborgs Grønne Fond


Indhold

Polering af granit

Iført regntøj og sikkerhedsbriller, så kan vandpolering være en let sag. Bemærk vandstrålen, som står som en kaskade ud fra værktøjet.
Iført regntøj og sikkerhedsbriller, så kan vandpolering være en let sag. Bemærk vandstrålen, som står som en kaskade ud fra værktøjet.
Der er en del forespørgsler til granitklubben på redskaber til polering. Der er nogle butikker fordelt over hele landet, som forhandler disse redskaber. Find dem under Gode Råd og "forhandlere" (i bunden af den side som bliver fremhævet hvis du skriver - forhandler - i søgefeltet øverst på siden i den grønne bjælke).

Se også under emnet om tør- eller vådpolering f.eks på denne side - et stykke nede:
Tørslibning med vinkelsliber




Vådslibning

Polermaskinen modificeret

Den udragende del af figuren kunne ikke poleres på anden måde end ved håndkraft. Så var denne løsning lettere.
Den udragende del af figuren kunne ikke poleres på anden måde end ved håndkraft. Så var denne løsning lettere.
Polermaskinen kan bruges på andre måder end de umiddelbart foreskrevne. Her er vist hvordan man kan vende skiven om, så man kan arbejde "baglæns". Vand må tilføres manuelt da vandet ikke kan komme om på "bagsiden" fra akslens center.

Og jo, det kan vandet godt, hvis man bruger en lidt modificeret forlænger med hul boret ind i skaftet lige over det plan, hvor skivens slibeflade sidder når den er fastspændt.

Forlængeren er fremstillet i stål med gevind i begge ender - indvendig og udvendigt - svarende til vinkelsliberens eller polermaskinens gevind.
Forlængeren kan du få værktøjsleverandøren - f.eks. Diatool - til at lave.

Slutpolering

For at opnå den helt fine afsluttende polering og finish kan det være nødvendigt at finde alternative midler. Her kommer det helt simple bly ind, som en fin nr. 1 til de sorte eller helt mørke sten. .
Bly har den egenskab at det kan lukke de helt små huller, som bevirker en grålig overflade.
Bly kan anvendes som det er ved simpelt hen at indgnide det over hele overfladen, men det er en besværlig løsning. Der findes også blypulver eller blyholdigt pulver, som forhandlerne leverer.
Forsøg med at sætte bly, som en blyskive - på en meget langsomtroterende vinkelsliber eller polermaskine viser sig som en succes. Afsluttende polering med BUFF skiven og derefter polerpasta - den tidligere nævnte diamantpasta afslutter arbejdet med virkelig flot finish.

Husk nu lige at bly er GIFTIGT - derfor brug åndedrætsværn.

Problemet med vandpolering og om manglende mulighed for at se hvor langt man er nået i forløbet i den enkelte gradation kan til en vis grad undgås ved at anvende vandpolering i den første del - altså evt. helt frem til korn 1500 - af gradationerne og derefter anvende hybrid/tørskiver/tørpolering til den resterende del. Så kan man i hvert fald se hvor langt man er nået og hvad der er af "helligdage", som ikke er kommet med i første omgang.
Den endelige afsluttende polering kan så foretages med vandpolering med BUFF. Så skal resultatet simpelt hen lykkes.

Hvis der yderligere mangler dybde i farve og glans, kan anvendes diamant polerpasta, som efterlader en helt blank og holdbar overflade. Produktet hedder brillDiam polishing paste. En tilsvarende type hedder Polierpaste fra producent marmo elettromeccanica.

Polermaskinen

Der findes mange typer polermaskiner, som alle er særegne ved at de kan køre meget langsomt og derfor er de velegnede til tørpolering, hvis man ikke har mod på det med vand.
Maskinen er udformet som en almindelig vinkelsliber, men har altså egenskaben ved at kunne køre langsomt og stabilt, selv ved belastning i langsom hastighed.

En god type er fra Makita f.eks. 9227CB, men også andre mærker er udmærket til formålet (pris ca. 2300 kr).
Festool leverer en maskine: Shinex RAP150FE (en relativt dyr maskine til godt kr. 5.000 ).

Vi kan ikke anbefale polermaskiner som anvendes til billak og lignende. Bagskiven er beregnet for pasta og ikke til slibeskiver i forskellige gradationer.

Maskinen (Makita 92227CB) kan ofte monteres med bøjlegreb, så man har godt fat om maskinen frem for at bruge sidehåndtaget.
Maskinen er relativt tung at arbejde med, så man skal nok have et hvil en gang imellem.

En anden elektrisk polermaskine kan være en type specielt beregnet for el og vand med vand udledt gennem akslen i midten af skiven. F.eks. Flex 1703S med 3500 rpm.

Der findes flere polermaskiner til luft, som er virkelig velegnede. De fungerer ved at tilslutte trykluft og vand. Vandet kommer ud i midten af skiven og leder derved det afslebne sediment bort.Prisen for luftmaskinen er mellem 2800 kr og 4000 kr.
Omdrejningstallet er ca. 3600 rpm. (Se beskrivelse af luftpolermaskinen andet sted på sitet).

Tromlepolering

Små sten kan poleres i tromle. De kan have en størrelse op til måske som en tennisbold eller lidt større.
Der findes hos en mand i Skagen en beskrivelse som er meget uddybende. Læs den på denne side: http://www.xn--kreativtvrksted-5lb.dk/wp-content/uploads/2013/03/scan0003.pdf

Tromlepolering er beskrevet andet sted her på Granitklubbens hjemmeside.

Bordpladen er blevet ridset

Udvalg af flydende polermidler og rensemidler til sten.
Udvalg af flydende polermidler og rensemidler til sten.
Vi får i Granitklubben en del forespørgsler på hvordan man kan polere en ridset bordplade op igen, når den er blevet grim af ridser og skrammer eller som i et tilfælde, hvor noget lim var kommet til at tage en lille del af overfladen med op ved fjernelsen.
Man tager....en polermaskine, nogle slibe/polerskiver og finder ud af hvor grov den dybeste ridse er. Jo dybere ridser, jo grovere sliberedskab som start.
Står du indendøre skal du bruge "hybridskiver" der er beregnet for både tør- og vådpolering.
Det kan ikke anbefales at vådpolere inden døre. Alt bliver vådt og beskidt!!
Husk så at anvende en polermaskine eller en langsomtkørende vinkelsliber til max 3500 omdr. pr. minut.
Hvis du ikke overholder omdrejningstallet kan du ikke få overfladen fin i farven. Der sker det, at overfladen bliver varm og springer af i ganske små stykker, så overfladen bliver "spættet".
Start slibning: De allergroveste ridser skal tages fra bunden, hvilket vil sige fra korn 50. De finere ridser kan tages fra korn 400.
Hvis du starter ved korn 400 - er næste korn 800 - næste korn 1500 - næste korn 3000 - og den sidste korn 10.000.
Til slut kan du give hele pladen stenolie, som giver en flot ensartet dyb farve. Stenolien kan med fordel være fra Akemi. Der findes en særlig type som er rigtig god til de sorte sten: Akemi Transformer. Den trækker den sorte farve meget fint frem. Slut af med at polere efter med en tør blød klud.